Festival overlever konkurs

Økonomiske problemer i festivalejer Allan K. Pedersens konkursramte moderselskab, AKP Holding, får ikke indflydelse på Langelandsfestival, mener kurator.

Meget tyder på, at Langelandsfestivalen overlever og spiller videre, selv om det har skabt bekymring, at de banker, der har millioner i klemme i festivalejer Allan K. Pedersens konkursramte moderselskab, AKP Holding, truer med at sætte en kæp i pariserhjulet og lukke for kreditten.

Det skriver Fyns Amts Avis.
- Jeg har nu umiddelbart svært ved at se, at det skulle få indflydelse på Langelandsfestivalen. Bankerne er ikke ude på at lukke for musikken, det skal være andre årsager, siger kurator, advokat Pernille Bigaard, København til Fyns Amts Avis.

Hun undersøger, om Allan K. Pedersen var på forkert boldgade, da han solgte aktier i FC Nordsjælland Holding for billigt til sig selv. Det skete i al hemmelighed, da konkursen i det økonomisk trængte AKP Holding, som datterselskabet FC Nordsjælland Holding - og dermed også Langelandsfestivalen 2006 A/S - var en del af, nærmede sig med stormskridt.

Oversigt

    Oversigt