I det fynske folks tjeneste

Festival skal hive københavnerne til vandkanten

Foto: Facebook

I weekenden afholdes AvernaX festivalen for første gang. Arrangørerne bag håber, at det får hevet nogle københavnere ud til vandkanten.

AvernaX er grundlagt på et længerevarende kærlighedsforhold til Avernakø, fællesskabet, musikken og ø-livets generelle fortræffeligheder. Sådan lyder manifestet bag den nye festival på øen i det sydfynske øhav.

Vi forsøger at få hevet københavnerne ud til vandkanten

Laura Kjeldbjerg, kommunikationskonsulent og medarrangør af AvernaX

Henover weekenden indtager 500 festivalgæster Avernakø til første omgang af AvernaX Festival. Og her venter der gæsterne tre dage med fri fadøl, mad og undergrundsmusik - og for festivalarrangørerne handler det ikke kun om at skabe en fest på den sydfynske ø.

- Vi forsøger at få hevet københavnerne ud til vandkanten - men derudover også præsenterer vandkanten for noget anderledes kultur fra undergrunden i København, siger  Laura Kjeldbjerg, kommunikationskonsulent og medarrangør af AvernaX.

Trætte byggefolk trakteres i vandkanten #avernax #avernakø

Et opslag delt af AvernaX Festival (@avernax) den

En speciel fynsk festival
Når første udgave af den isolerede festival løber af stablen i weekenden, bliver den endnu en festival i en lang række af festivaler på Fyn. I maj kunne TV 2/FYN fortælle, at der fra maj til september  er seks fynske festivaler om ugen, men selvom AvernaX nu bliver føjet til den lange liste over fynske festivaler - så har det været vigtigt for arrangørerne bag - at festivalen skiller sig ud.

- Det har egentligt ikke været fordi, vi har tænkt, at der mangler festivaler på Fyn. Men det har mere været ønsket om at gøre en “Avernakøfest” lidt større og trække en masse folk herover, så de kan opleve øen, siger Laura Kjeldberg.

Vi har virkelig fået en god opbakning fra øboerne. Måske var de lidt skeptiske i starten, men senere hen har der virkelig været mange forbi og hjælpe

Laura Kjeldbjerg, kommunikationskonsulent og medarrangør af AvernaX

I lørdags kunne festivalen melde udsolgt af de 500 billetter, der var sat til salg. En stor del af gæsterne kommer fra københavnsområdet, men der er også deltagere fra lokalmiljøet og resten af Danmark. Dog er folkene bag overrasket over de mange gæster, da der ikke er blevet reklameret særligt for arrangementet.

- Vi har ikke noget budget til pr og markedsføring. Vi har kun trykt nogle få flyers, og derudover har vi brugt sociale medier og især mund-til-mund-markedsføring. Det har nok fået folk til at tænke lige mere over, at man skulle med, hvis ens venner har fortalt en om det, siger Laura Kjeldberg.  

Derudover har støtten fra øboerne ifølge Laura Kjeldberg gjort det lettere at få festivalen op at stå.

- Vi har virkelig fået en god opbakning fra øboerne. Måske var de lidt skeptiske i starten, men senere hen har der virkelig været mange forbi og hjælpe. Mange har givet os alle mulige ting, og så kommer der også en stor del frivillige fra øen, når festivalen går i gang, siger hun.

Vi tæller ned! (Spændende og vi har stavet rigtigt😜) #avernakø #avernax #festival

Et opslag delt af AvernaX Festival (@avernax) den

Fri mad og fri øl sælger
Når billetten til festivalen er betalt, har gæsterne betalt for syv måltider, musik og fri øl. Og en all inclusive-festival på Sydfyn har især været med til at få billetterne solgt, sagde en af folkene bag til TV2/FYN i lørdags.

Men selvom arrangørerne allerede nu forventer, at festivalens fadølshaner kommer til at blive brugt flittigt over weekenden - så garanterer de for, at der er øl nok.

Læs også Sydfynsk ø-festival melder udsolgt

- Der er fem liter øl per gæst hver dag.  Det er ti store fadøl om dagen- men hvis det skulle ske, at vi løber tør, så er vi i tæt kontakt med Albani, siger Laura Kjeldberg.  

Festivalen åbner torsdag aften og fortsætter indtil søndag morgen.

AvernaX Festival

  • Udover de 500 gæster vil over 70 frivillige hjælpe til på festivalen.
  • Festivalbilletten koster mellem 1250-1500 kroner og inkluderer: 
    14 koncerter - en AvernaX-kop - 7 måltider - gratis øl og sodavand plus sydfynsk hygge.
  • Festivalen er 100% foreningsejet og non profit – alt overskud går til afholdelse af festivalen og støtte af det lokale ø-liv.
Kilde: Avernax.dk

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.