I det fynske folks tjeneste

Festival splitter butikkerne

De mange festivalgæster på Langeland fylder meget i bybilledet i Rudkøbing. Ikke alle butiksejere er lige glade for dem.

01:17

1 af 2

Rudkøbing er i disse dage nærmest oversvømmet af glade gæster fra Langelandsfestivalen. Til glæde for mange af de lokale butikker.

- Vi har ca. 2000 handlende mere på den uge, der er festival, fortæller Kim Jensen, der er uddeler i den lokale SuperBrugsen

Han fortæller også at de musikglade gæster i Rudkøbing giver ham en omsætning på 1.000.000 kroner ekstra sammenlignet med en almindelig uge.

Mindre glade er de længere henne af gaden i Expert. Ejeren af elektronikbutikken fortæller, at de lokale bliver væk, når gaderne er fyldt med festivalgæster. Så bliver købet af ny elektronik udskudt, og derfor gavner Langelandsfestivalen ikke hans butik.

- Men festivalen betyder rigtig meget. Det er et kæmpe aktiv for byen og for øen, mener i stedet Christian Pedersen, der er formand for handelsstandsforeningen i Rudkøbing.

Se med klokken 19.30, når TV2/Fyn sender direkte fra festivalpladsen.