I det fynske folks tjeneste

Festival undgår gener fra broarbejde

Vejdirektoratet lover, at Langelandsfestivalens gæster slipper for lange køer som følge af vejarbejde på Svendborgsundbroen, Siøsundbroen og Langelandsbroen.

Langelandsbroen skal have ny belægning og det arbejde begynder d. 9. juni.

Det ventes afsluttet 11. juli og dermed i god tid før Langelandsfestivalen begynder 19. juli.

Mens arbejdet står på bliver trafikken reguleret af midlertidig lysregulering og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.

I samme periode er der vejarbejde på både Svendborgsundbroen og Siøsundbroen, men Vejdirektoratet lover at vise hensyn til Langelandsfestival-gæsterne.

To dage før og to dage efter festivalen vil alle tre broer være åbne for trafik i begge retninger.

Ved du noget? Så send os et tip