Festivalboss risikerer politisag

Festivalchef Troels Hersom fra den konkursramte Langelandsfestival risikerer at blive meldt til politiet for ulovlige økonomiske dispositioner.

Fyns Amts Avis skriver lørdag, at der er mistanke om, at Troels Hersom har udbetalt penge både før og efter betalingsstandsningen.

Konkursboet vil ikke udelukke, at det ender med en politisag. I øjeblikket granskes en række mystiske mellemregninger på tilsammen 7 millioner kroner.

Troels Hersom har ikke ønsket at kommentere oplysningerne.

Oversigt

    Oversigt