I det fynske folks tjeneste

Fynsk entreprenør tager hul på at bygge det ny OUH

Det danske entreprenørfirma M.J. Eriksson skal klare første del af anlægsopgaven i forbindelse med opførelsen af Region Syddanmarks nye universitetshospital i Odense.

Når det nye OUH står færdigt i 2022, bliver det med Odense letbane ført gennem det nye sygehus. 

Og for at arbejdet med at etablere letbanen kan komme i gang til tiden går Region Syddanmark nu i gang med de første anlægsarbejder ved det nye universitetshospital.

Arbejdet omfatter bygge- og anlægsarbejder i en 24 meter bred zone ned gennem Nyt OUH, der bliver letbanes forløb. 

En del af opgaven er at bygge tre tunneler, som kommer til at forbinde sygehuset på tværs under letbanen.

Fem selskaber bød på opgaven til omkring 60 millioner kroner.

Den fynske afdeling af M. J. Eriksson gav det billigste tilbud og fik opgaven.

Ved du noget? Så send os et tip