Fiberline: Nu er den hjemme

Fremgang for Middelfart-firma i blandt andet Kina.

Efter flere år med underskud er det endelig lykkedes Fiberline i Middelfart at få plus på bundlinjen.

Bruttoresultatet - omsætning minus vareforbrug - steg fra 89 til 101 millioner kroner.

Selskabet, der fremstiller kompositprofiler og produkter til vindmølleindustri, vindues- og facadeindustrien, fik i 2015 et overskud på tre millioner kroner før skat.

Det følger efter en længere årrække med underskud.

Fiberline er begyndt at sælge bedre og tjene penge i Kina, og selskabet har etableret et salgsdatterselskab i Canada, der markedsfører virksomhedens betonarmeringsprodukter.

Opstarten har dog kostet penge, men til gengæld har Fiberline tjent penge i Danmark og Kina.

Fiberline forventer en større omsætning og et bedre resultat i 2016.

Selskabet har 160 ansatte og en egenkapital på 68 millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt