I det fynske folks tjeneste

Fif: undgå frostskader

01:49

Frostskader omkring tagrender er almindelige, når det er så koldt som denne vinter.

1 af 2

Frosten er over os. Det kan give sprængte vandrør og andre skader. Men det kan undgås.

Denne vinter er der kommet meget sne. Det er hyggeligt, når man kan kælke og bygge snemænd, men sneen kan også lave en del ravage.

- Sneen kan fyge ind under taget. Der kan godt ligge et ordentlig lag sne deroppe, og når det smelter, kan det give fugtskjolder og risiko for svampedannelse i huset, fortæller Jens Møller Knudsen,
stationsleder ved Falck i Dalum.

Derfor er det vigtigt at få skovlet sneen ud inden den smelter.

Flade tage er udsatte i vintervejret. Sneen bør fjernes fra taget, for hvis sneen, der ligger på taget, begynder at smelte, bliver det meget tungt.

- Vægten bliver væsentligt forøget på konstruktionen, det kan betyde at huset skrider sammen, siger Jens Møller Knudsen, stationsleder ved Falck i Dalum.

Et andet sted hvor der kan opstå skader er i lyskasser. De skal være renset for blade, ellers kan sneen ikke komme væk når den smelter. Hvis den smeltede sne ikke kan komme væk, løber den ind i kælderen.

Det er også vigtigt at der ikke ligger blade i tagrenderne.  

- Hvis der er forhindringer i tagrenden. Kan smeltevandet fra sneen på taget ikke løbe væk, vil det rende ned langs muren og lave skader, forklarer Jens Møller Knudsen, stationsleder ved Falck i Dalum.

Ungså sneskader

3 hurtige råd


  • Hold øje med, om der ligger fyge-sne på loftet. Hvis der gør det, så fjern det hurtigt, inden det smelter.
  • Sørg for, at der ikke ligger sne på flade tage. Når sneen smelter kan vandet have svært ved at komme væk og vægten kan få bygningen til at falde sammen.
  • Fjern blade fra tagrender og lyskasser så den smeltede sne kan løbe væk.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.