I det fynske folks tjeneste

Fik 55.000 ved posttyveri

Et eller andet sted sidder tyve med tre postsække - og 55.000 kroner. Det blev nemlig udbyttet fra et tyveri fra Middelfart Posthus mandag aften omkring klokken 18.

-

Et eller andet sted sidder tyve med tre postsække - og 55.000 kroner. Det blev nemlig udbyttet fra et tyveri fra Middelfart Posthus mandag aften omkring klokken 18.

Politiet regner med, at tyven eller tyvene har gemt sig i et arkivrum på posthuset og derefter har benyttet lejligheden til at stjæle tre postsække, mens personalet har været optaget af andre ting.

Ikke første gang
De tre postsække indeholdt udover 55.000 kroner også checks, som tyvene dog ikke får glæde af. Også syv anbefalede breve fik tyvene med sig. De anbefalede breve kommer fra Strib, Asperup og Nørre Aaby.

Det er ikke første gang at Middelfart Posthus er udsat for tyveri af postsække. Sidste gang slap gerningsmændene væk med 423.000 kroner,

\"Man kan selvfølgelig ikke afvise, at det er de samme gerningsmænd\", siger kriminalinspektør Albert Rasmussen fra Middelfart Politi.

Tyveriet i 2002 er iøvrigt aldrig opklaret.

Ved du noget? Så send os et tip