Fik byggetilladelse efter fire års kamp

Et ægtepar fra Svindinge har kæmpet for en byggetilladelse siden 2005. Nu kan de endelig se frem til at bygge deres drømmehus.

Anja og Martin Sohne Pedersen købte Huslodderne 12 ved Svindinge for fire år siden. Men da de ville igang med at bygge, gjorde Danmarks Naturfredningsforening indsigelser, fordi grunden ligger i åbent land.

Da tilladelsen endelig kom, begyndte andre instanser at klage, og i fire år har sagen været kastebold mellem naturfredningsforeningen, Ørbæk Kommune som blev til Nyborg Kommune, Naturklagenævnet og Miljøcenter Odense, og hver gang der er kommet en afgørelse har den ene eller anden instans ønsket sagen afprøvet igen.

Sagen har været kompliceret af regler for byggeri i det åbne land. Syv gange har familien Sohne Pedersen troet, at byggetilladelsen var i hus. Men en endeløs række af klage- og ankemuligheder har udsat deres byggeprojekt.

Men I dag kunne viceborgmester Kaj Refslund fra Nyborg så endelig give ægteparret besked om at de nu har lov til at bygge.

 Se mere på TV2/FYN i aften klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt