Fik stjålet minkskind for to mio. kroner

Natten til mandag brød tyve ind i en minkfarm tæt på Bogense og stjal 7000 skind til en værdi af cirka 2 millioner kroner.

Det skriver fyens.dk.

Tyvene brød igennem tre massive døre, og ifølge ejeren af farmen, Erik Jørgensen, var der to hængelåse på hver af dørene. Det overbeviser ham om, at det var professionelle tyve, der kørte væk med skindene.

- I morges var det fuldstændig skrækkeligt. Så det var en lettelse, da forsikringsmanden var her og ikke stillede dumme spørgsmål, fortæller Erik Jørgensen til fyens.dk.

Oversigt

    Oversigt