Film skal fremme Faaborg-Midtfyn

20 landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune har haft besøg af skuespillere, fotografer og lydfolk. De har lavet film, der skal markedsføre lokalområderne.

Kværndrups enlige lyskryds blev en tidlig torsdag morgen omdannet til filmstudie, da fem unge fra Medievidenskabs-studiet på Syddansk Universitet skød billeder til kortfilmen 'Krydset'.

Sammen med 19 andre filmhold fra gymnasier og filmuddannelsen Station Next havde de fået en klar opgave: Lav en film på fem minutter. De studerende blev kørt ud til en ukendt location og havde derefter 50 timer til at den færdigredigerede film skulle være uploadet til YouTube.

De 20 film skal være til at markedsføre lokalområderne i Faaborg-Midtfyn kommune, og er for nogle af de studerende også en del af et større eksamensprojekt.

Du kan finde alle filmene her, og komme med bag om optagelserne til kortfilmen krydset i vores udsendelse torsdag kl. 19.30.

Se alle filmene på YouTube

Oversigt

    Oversigt