I det fynske folks tjeneste

Filmfestival får Ellen Hillingsø som profil

01:02

Ellen Hillingsø spiller lige nu med i Rita, men ellers har hun været med i Mifunes sidste sang og Nikolaj og Julie.

1 af 2

Med en Robert i bagagen og adskillige teater- og filmroller på cv'et, er det en erfaren kvinde, der i dag bliver præsenteret som årets kunstneriske profil på Odense International Film Festival (OFF15).

Hvert år inviterer OFF15 en ny filmpersonlighed til hvervet som kunstnerisk profil, og i år er det skuespiller Ellen Hillingsø, der skal sætte sit præg på festivalens program.

Årets tema på OFF15 er Krig og Kærlighed - et emne, der er stærkt repræsenteret igennem filmhistorien.

-Jeg glæder mig til at præsentere nye og gamle fantastiske film, der indbyder til fordybelse, eftertænksomhed, fest og farver i krig og kærlighed, fortæller Ellen Hillingsø.

-Ellen Hillingsø er en kæmpe kompetence, hvis dramaturgiske baggrund, professionalisme og interesse for tilværelsen og vor tids centrale eksistentielle udfordringer uden tvivl vil munde ud i fokusprogrammer, der udforsker filmsproget, forandrer, forfører og fordyber både i og udenfor biografen, siger festivalleder Birgitte Weinberger.

Ellen Hillingsø Blå Bog:

For Ellen Hillingsø startede interessen for film tidligt og med en vis ambitiøsitet: hun har været medlem af Filmmuseet siden hun var 12 år.

Hun blev uddannet fra Skuespillerskolen på Aarhus Teater i 1994 og har siden medvirket i en lang række film, TV-serier og teaterstykker, bl.a. "Sekten", "Mifunes sidste sang", "En kort en lang" og "Overgaden under vandet".

På TV har hun medvirket i Ole Bornedals "Charlot og Charlotte", "Nikolaj og Julie" og senest successerien "Rita". På teatret har man bl.a. kunne opleve hende i "Othello" og "Privatliv" og senest "Perplex" på Bellevue Teatret.

Ellen har bl.a. modtaget en Robert for bedste kvindelige birolle i filmen "Sekten" i 1998.

Ved du noget? Så send os et tip