I det fynske folks tjeneste

Filmfestival: Vi skal nedbryde fordomme

Foto: MIX Festival

Filmfestivalen MIX Odense inviterer publikum ind til film om seksualitet og køn.

For sjette år i træk blænder Mix Odense op for fremviserens projektør og viser film, der tackler emner som køn, kultur, seksualitet og identitet. 

Mix Odense udspringer af den københavnske LGBT filmfestival Mix Copenhagen.  LGBT står for lesbian, gay, bisexual og transsexual. 

Sarah Baagøe Petersen, som er næstformand og talsperson i foreningen Lambda, har i år overtaget ledelsen af festivalen. Hun håber, at de med tiden kan brede festivalen ud til flere begivenheder på året, så fokus på køn og seksualitet ikke kun bliver en parentes i oktober. 

Læs mere om festivalen her. 

- Jeg synes, at festivalen er med til at skabe et positivt fokus, fordi man går ud og viser noget, som forhåbentlig kan nedbryde nogle fordomme.  Om man er homoseksuel eller hetereoseksuel, så handler det essentielt set kun om kærlighed.  Nogle forelsker sig i det modsatte køn og andre i sig eget, men det handler kun om, at få nedbrudt nogle fordomme, som der jo desværre stadig væk er rigtig mange af, siger Sarah Baagø Petersen

Festivalen starter 5. oktober med visningen af filmen Henry Gamble´s birthday party, som handler om en ung homoseksuel mand i et religiøst miljø. Filmen vil blive vist på Lambda Bar klokken 19.30. 

Mix Odense varer til søndag den 9. oktober. 

Ved du noget? Så send os et tip