Filmfestivalen ruller

Ikke færre end 200 film - helt gratis. Det er tilbudet til filmelskere, nu hvor den 20. Internationale Filmfestival er rullet i gang i Odense. Og H.C. Andersen-fans behøver ikke at være nervøse for, at der pludselig er et arrangement i Odense uden at digteren fejres. 

-


Inger og Karl Hansen deltager i filmfestivalen med deres fynske dialekt

Ikke færre end 200 film - helt gratis. Det er tilbudet til filmelskere, nu hvor den 20. Internationale Filmfestival er rullet i gang i Odense. Og H.C. Andersen-fans behøver ikke at være nervøse for, at der pludselig er et arrangement i Odense uden at digteren fejres.

I anledningen af 200 året for H.C. Andersens fødsel vises der  nemlig et ekstraordinært særprogram med Andersen-film lige fra \"Den grimme ælling\" fra 1931 til \"H.C. Andersen møder Carl Nielsen - a life in poetry and music\", der har danmarkspremiere ved festivalen.

Også nulevende fynboer har en rolle i festivalfilmene, for eksempel Inger og Karl Hansen fra Krarup på Sydfyn, der medvirker i Peter Klitgaards film om dialekter \"I Danmark er jeg født\".

Klokken 10 torsdag formiddag blev der taget hul på seks dage med film, instruktørseminar, børnejury og videobar. Rulleteksterne ruller over filmfestivalen kl. 21 på tirsdag, hvor de sidste film vises i Cafebiografen i Odense.

Læs mere om programmet her: http://www.filmfestival.dk

Oversigt

    Oversigt