I det fynske folks tjeneste

Filmfolk laver frisørsalon på havnen

Filmtalenter fra Norge og Danmark indtager i løbet af maj Odense Havn og omdanner Skibssmedjen til en tegnefilmsagtig frisørsalon.

Unge filmfolk fra Odense, København og Norge begynder optagelserne af den nye kortfilm i løbet af maj. Filmfolkene har været på jagt i hele Odense efter en egnet frisørsalon, men er nu endt med at bygge deres egen frisørsalon i den gamle Skibssmedje på Odense Havn.

- Der er lagt stor vægt på det scenografiske look og det vil være fantastisk, for mig som producer, at blive en del af skabelsesprocessen til dette karikerede, tegnefilmsagtige univers omkring "Frisøren", siger Jeppe Wowk, der er producer på filmen.

Odense Kommune udlåner Skibssmedjen til Talent Camp Odense og Odense Teater skal hjælpe med at opbygge frisørsalonen.

Ved du noget? Så send os et tip