I det fynske folks tjeneste

FilmFyn får Svendborg Prisen

FilmFyn modtog tirsdag aften Svendborg Prisen, der uddeles en gang årligt.

Prisuddelingen fandt traditionen tro sted under Svendborg Sparekasses store aktionærmøde i Svendborg Idrætscenter med 800 deltagere.

- Det er en stor ære for os og et skulderklap. Vi er utrolig stolte over at modtage denne pris, sagde direktør for FilmFyn, Bo Damgaard.

Med prisen følger 25.000 kroner, som FilmFyn valgte at donere videre til de kommende talenter i skolefilmfestival.dk, hvor elever i 8. klasse over hele Fyn - og enkelte kommuner på Sjælland og i Jylland - dyster om at producere de bedste kortfilm.

- Prisen er også et kæmpe skulderklap til de kommuner, der står bag FilmFyn. I har sat det lange lys på! Må det også ramme hele Fyn, lød det fra Bo Damgaard.

Ved du noget? Så send os et tip