FilmFyn: Kunstnerne er vilde med at komme til Fyn

FilmFyns direktør Bo Damgaard er begejstret for, at Susanne Biers næste film skal optages på Fyn.

- Vi er rigtig glade for en fantastisk aftale omkring en meget spændende film med Susanne Bier, som nu vender tilbage til Fyn, siger Bo Damgaard.

Sidst Susanne Bier lavede optagelser på Fyn, var til filmen Hævnen, der som bekendt gik sin sejrsgang verden over og vandt en Oscar.

Filmen En Chance Til har desuden Anders Thomas Jensen som manuskriptforfatter. Han er også manden bag Adams Æbler og De Grønne Slagtere, der også er FilmFyn-film, så der er en god sammenhæng i det hele, mener Bo Damgaard.

Vi er venlige

At det er en anerkendt instruktør som Bier, der igen vælger at optage på Fyn, er et udtryk for, at det er nemt at arbejde med film her på øen:

- Kunstnerne er vilde med at komme til Fyn. Vi er hurtige, vi er venlige og for vores vedkommende; vi glade for at kaste glans over det hele, sammen med de optagelser der skal finde sted.

Oversigt

    Oversigt