I det fynske folks tjeneste

Filmmand beskyldt for fusk

Peter Aalbæk Jensen beskyldes for at fuske sig til fynsk filmstøtte

Direktøren for filmselskabet Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, beskyldes for at skaffe støttemidler fra FilmFyn uden at efterleve betingelsen om at bruge to til tre gange så mange penge på Fyn.

Ifølge dagbladet BT har FilmFyn i forbindelse med mindst fire Zentropa-film betalt hundredvis af tusinde kroner for leje af filmudstyr til selskabet Teknik Fyn Aps med adresse i et hus i Nakkebølle på Sydfyn, som ejes af Peter Aalbæk Jensen og Lars von Trier.

På den måde ser det ud som om pengene er brugt på Fyn, hvilket er en betingelse for støtte fra FilmFyn.

Men Teknik Fyn har siden 2003 kun købt driftsudstyr for 46.000 kroner, mens for eksempel et filmkamera nemt løber op i en halv million, skriver BT.

Anonyme kilder siger til bladet, at det ikke er muligt at bruge de beløb, Zentropa har fået i støtte fra FilmFyn, på den korte tid, selskabet har filmet på Fyn.

FilmFyn får sine støttekroner fra Langeland, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Assens Kommuner samt kulturministeriet.

Direktør Bo Damgaard har efter BTs henvendelse bedt Zentropa om en redegørelse.

Ved du noget? Så send os et tip