I det fynske folks tjeneste

Hvem skal have millionen? Du kan stadig nå at stemme

00:44

Sidste år vandt projektet med frivillige førstehjælpere på Langeland. Her overværet af et talstærkt publikum på Svendborg Sygehus.

Så afgøres det. En million kroner uddeles mandag aften til et fynsk forskningsprojekt, som TV 2/Fyns seere har stemt på.

Så er slutspurten gået ind, men du kan stadig nå at stemme inden prisuddelingen til Et sundere Fyn starter mandag eftermiddag klokken 17.

Flere end 5.000 fynboer har stemt på de fire projekter, og 200 har meldt sig til arrangementet i Cortex Park ved Syddansk Universitet - heriblandt flere TV 2/Fyn seere.

Arrangementet starter klokken 17 og varer til klokken 20. Og frem til klokken 18.55 kan der fortsat stemmes på de fire prisfinalister.

Ud over vin og vand og musikalsk underholdning er der også lækre småretter til gæsterne, der kan lytte til sundhedsdebatter mellem forskere, regionsformand Stephanie Lose (V), næstformand Poul Erik Svendsen (S) og Ida Damborg (SF) fra regionens præhospitaludvalg.

Blandt gæsterne er også Morten Sodemann, der har skrevet en bog om afstanden mellem læger og patienter.

Læs også 5.000 har allerede stemt - fire projekter kæmper om en million

Menu til prisuddelingen

Pandekage med laks
Minisandwich
Kartoffelspyd
Kyllingespyd
Panna Cotta
Rødvin, hvidvin, bobler og vand

Han mener, at patientforståelse skal indgå i lægernes uddannelse, hvad det ikke gør i dag. Han har blandt andet stiftet indvandrermedicinsk klinik i Odense, som er et koncept på vej ud i hele landet.

Derudover kan man opleve Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet, som forsker i inddragelse af borgerne.

Han har flere eksempler på, hvordan borgere har været med til at gøre forskning mere detaljeret og nøjagtigt.

Det gælder især de naturvidenskabsetiske studier inden for eksempelvis fugletælling og astronomi.  

00:29

Se, hvordan du stemmer via sms. 

Luk video

Sådan stemmer du

Forskningsprojekt om hormonforstyrrende stoffer send SMS med teksten SUNDHED HORMON til 1999

Forskningsprojekt om stress på arbejde send SMS med teksten SUNDHED STRESS til 1999

Forskningsprojekt om telemedicin til ældre send SMS med teksten SUNDHED TELE til 1999

Forskningsprojekt om stofskifte send SMS med teksten SUNDHED STOFSKIFTE til 1999

Det koster almindelig SMS-takst

 

 

Ved du noget? Så send os et tip