Finanskrise skygger for landsindsamling

Mediernes fokus på finanskrisen har gjort det svært for Dansk Flygtningehjælp at trænge igennem til fynske indsamlere.

Mangler 1000 indsamlere på Fyn

På Fyn mangler der stadig mange indsamlere til landsindsamlingen. Helt præcist mangler der 1000 mennesker der kan hjælpe nogle af verdens 20 millioner flygtningebørn.

-I disse uger er pressen naturligt nok optaget af finanskrisen. Men samtidig har millioner af flygtningebørn i Afrika lige nu hårdt brug for hjælp. Vi tror dog på, at viljen til at hjælpe er der og håber inderligt, at flere danskere vil melde sig som indsamlere," siger generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm. 

Især mangler der indsamlere i Odense, Nyborg og Fåborg. Hver indsamler får typisk 1000 kroner i indsamlingsbøssen og de penge kan hjælpe 500 flygtninge i Somalia med rent vand i en måned. I sidste ende betyder det mange somaliske børneliv kan reddes, da mange daglig dør af diarré. 

Landsindsamlingen er den 9. november.

Oversigt

    Oversigt