Fine UEFA-lodtrækninger for danske hold

Hold fra Finland og Hviderusland står på menuen, når AaB, FC Midtjylland og OB skal forsøge at kæmpe sig adgang UEFA Cuppens hovedturnering.

De tre danske deltagere i kvalifikationen til årets UEFA Cup, AaB, FC Midtjylland og OB fik alle en fornuftig lodtrækning, da der fredag blev trukket lod til anden runde af kvalifikationsturneringen.

AaB skal en tur til Finland og møde hovedstadsklubben HJK Helsinki, FC Midtjylland tager med til Finland og skal op imod Haka, mens OB fik den sværeste modstander af de tre danske klubber, hvor fynboerne skal til Hviderusland og møde Dinamo Minsk.

Det hviderussiske mandskab har dog ikke fået spillet til at flyde helt så godt som i sidste sæson, da holdet i øjeblikket indtager en skuffende ottendeplads i den nationale liga.

De danske hold skal alle i aktion på udebane i deres første opgør, som spilles den 16. august. Returkampene spilles 14 dage senere.

Oversigt

    Oversigt