Finne nægtede at stoppe under biljagt

En finsk bilist blev fredag eftermiddag ved 14.30-tiden anholdt efter en  biljagt tværs over Fyn. Manden havde kørt bragende igennem en bom i betalingsanlægget ved Storebæltsforbindelsen uden at betale.

I alt fem politibiler satte herefter efter ham og ved afkørsel 52 - omkring Odense SV - blev han stoppet efter en lang biljagt. Det skete ved, at politibilerne omringede ham. Ingen kom til skade under biljagten.
- Han kørte først 130 kilometer i timen, men sænkede siden farten og kørte til sidst omkring 90 kilometer i timen. Han ville ikke stoppe, formentligt fordi han var påvirket, men også psykisk syg, siger vagthavende ved Odense Politi til TV2/FYN.

Oversigt

    Oversigt