Fionia-aktionær: Ikke som håbet

Selv om Fionia Bank i dag blev solgt til Nordea, giver det ikke aktionærerne penge på kontoen. Og én af aktionærerne er ikke tilfreds.

Den utilfredse aktionær er Carsten Carstensen, som er en af de mange småaktionærer, der er komme i klemme i Fionia Banks kollaps. Han kæmpede mod et salg og er ikke begejstret for, at det blev Nordea, der løb med Fionia.

- Jeg havde håbet på, at det var det nye med den færørske bank og Lån & Spar Bank, der havde vundet udbudsrunden. For jeg tror, at det havde været det bedste for de fleste af medarbejderne, siger han.

Den nye ejer Nordea er Nordens største bank.
- Det bliver lidt uoverskueligt, at det bliver så stort, lyder det fra Carsten Carstensen.

Carsten Carstensen har taget initiativ til at samle aktionærerne for at kræve en granskning af Fionia Bank, men han erkender, at en egentlig retssag ikke er realtisisk.

- Vi kan se, hvad det kostede i Roskilde Bank. Det nærmede sig en halv million kroner - og det var bare at lave en advokatundersøgelse. Og jeg synes, at aktionærerne har betalt nok, siger han.

Oversigt

    Oversigt