Fionia Bank forsvinder

Lørdag begyndte Fionia Bank at forsvinde fra det fynske landskab. Banken skifter de kommende uger udseende og bliver til Nordea.

De velkendte Fionia Bank skilte på 25 % af filialerne bliver denne weekend skiftet ud med Nordeas.

Det sker i Nyborg, Rudkøbing, Humble, Otterup, Ullerslev, Vester Skerninge og Rosengårdscentret i Odense.

De resterende 75% skifter udseende i pinsen d. 22. - 24. maj.

Samtidig bliver kunderne i Fionia Bank overført til Nordeas IT-platform med adgang til netbank og andre services.

De får desuden tilsendt nye betalingskort - dankort, mastercard og hævekort med Nordea-logo.

Det sker efter at Nordea købte Fionia Bank i efteråret 2009.

Nordea har nu 135.000 privatkunder, 11.500 erhvervskunder og ca. 500 medarbejdere på Fyn.

Oversigt

    Oversigt