I det fynske folks tjeneste

Fionia Bank opjusterer forventningerne

Et flot kvartalsregnskab fra Fionia Bank får den fynske bank til at opjustere forventningerne til årets resultat.  

-

Et flot kvartalsregnskab fra Fionia Bank får den fynske bank til at opjustere forventningerne til årets resultat.

Kvartalsregnskabet for årets tre første kvartaler viser et resultat på næsten 140 mio. kr. mod 126, 4 mio. kr. sidste år. Resultatet er en fremgang på 10,5 procent og får Fionia Bank til at opjustere forventningerne til årets resultat fra 140-160 mio. kr til 175-185 mio. kr.

Samtidig viser regnskabet fremgang for alle bankens forretningsområder, og den samlede vækst i forretningen er på 10,7 procent.