Fire anholdt for bordelvirksomhed på Fyn

I alt 21 personer er anholdt ved en bordelrazzia i Jylland og på Fyn. Fire af anholdelserne skete på Fyn.

-

I alt 21 personer er anholdt ved en bordelrazzia i Jylland og på Fyn. Fire af anholdelserne skete på Fyn.

Af de i alt 21 anholdte er seks lettiske kvinder, der sigtes for overtrædelse af udlændingeloven, idet de ifølge politiet ikke har arbejdstilladelse.

Ransagningerne er den foreløbige kulmination på en efterforskning, der sigter på at afsløre de netværk, der har planlagt og arrangeret, at kvinderne fra de baltiske lande kom til Danmark.

Anholdelserne er sket i følgende politikredse: I Herning er syv anholdt, i Aalborg tre, i Odense tre, i Frederikshavn syv, og i Svendborg er én anholdt, oplyser vicekriminalinspektør Ole Henriksen fra Herning Politi.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt