I det fynske folks tjeneste

Fire dræbt i den fynske trafik i år

En ung mand mistede natten til søndag livet, da han blev kørt ned bagfra på sin knallert ved Kerteminde på Fyn.

Fire dræbt i den fynske trafik i år. I alle fire sager er det bløde trafikkanter, der bliver ramt af en bil.

En ung mand mistede natten til søndag 20. maj livet, da han blev kørt ned bagfra på sin knallert ved Kerteminde på Fyn. Han blev det fjerde trafik-offer i den fynske politikreds i 2012.

54-årige mand ramt af bil

Mandag 2. januar blev en 54-årige mand, der var ude at gå en tur på Søby Landevej på Ærø, ramt af en 66-årig bilist.

Den 54-årige mand døde to dage efter.

82-årig cyklist påkørt af bil

 

Fredag 6. januar blev en 82-årig cyklist alvorligt kvæstet, da han blev ramt af en bil ført af 33-årig kvinde. Ulykken skete på Bøgevej i Nr. Aaby, hvor den 33-årige kvinde svingede til højre.

Ved ulykken pådrog den 82-årige mand sig svære hovedlæsioner og efter halvandet døgn døde han på Odense Universitetshospital.

Ramt af hjemmehjælper

Fredag 23. marts bakkede en 56-årig kvindelig hjemmehjælper sin bil ind i 88-årig mand, der blev dræbt på stedet.

Manden kom gående på parkeringspladsen ved ældreboligerne på Sanddalsparken 18, da den bakkende bil ramte ham og dræbte ham på stedet.

Ung knallertkører dræbt i trafikulykke

En ung mand mistede natten til søndag 20. maj livet, da han blev kørt ned bagfra på sin knallert ved Kerteminde på Fyn.

En mandlig bilist bragede natten til søndag ind i den unge mand, der kom kørende på sin knallert på Fynshovedvej ved Kerteminde på Fyn.

Ulykken kostede den 17-årige knallertkører livet.

Dræbt i trafikken i 2012

Vis Trafikdrab på Fyn i 2012 på et større kort

 

 

Trafikdrab på Fyn

1998: 34
1999: 37
2000: 42
2001: 27
2002: 39
2003: 27
2004: 27
2005: 26
2006: 29
2007: 36
2008: 32
2009: 28
2010: 24
2011: 13

Kilde: Statistikbanken.dk

Ved du noget? Så send os et tip