Fire drenge bag indbrud i minibus

Der har natten til tirsdag været indbrud i en minibus ved Søndersø.

I minibussen på floravænget i Søndersø blev der stjålet en GPS og en brandslukker.

Politiet fik en anmeldelse, om fire personer der løb fra gerningstedet, og sendte to patruljer afsted til stedet.

De to patruljer kunne tæt på gerningstedet anholde alle fire personer og sigte dem på stedet, da de havde tyvekosterne på sig og indrømmede, at de var gerningsmændene.

Alle tre er under 18 år. Tre af drengene er fra Odense, imens den sidste er fra Søndsersø.

- Hvad man skal med en brandslukker ved jeg ikke. Det hænger nok sammen med alderen på de fire, siger vagthavende ved Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt