I det fynske folks tjeneste

Fire fængslinger for narkohandel

Fire personer er bag tremmer efter to grundlovsforhør onsdag. Narkotikahandel er årsagen til fængslingerne.

Tre mænd og en kvinde er alle varetægtsfængslet onsdag efter to grundlovsforhør i retten i Odense.

Der blev holdt to grundlovsforhør i Odense onsdag formiddag. Ved det ene blev to mænd på henholdsvis 30 og 47 år og en 56-årig kvinde, der alle sigtes for hashhandel på Nordfyn, varetægtsfængslet i henholdsvis tre og to uger.

Ved det andet grundlovsforhør blev en En 44-årig mand fra Ørslev på Fyn fremstillet, og han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet for fremstilling og besiddelse af skunk med henblik på videresalg.

Den 44-årige blev varetægtsfængslet af hensyn til efterforskningen, og fordi anklagemyndigheden frygter, at han ellers vil flygte.

Begge grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre, så derfor vil anklagemyndigheden ikke oplyse de nærmere omstændigheder omkring sagerne.

Ved du noget? Så send os et tip