Fire familier i Middelfart får chancen for at blive grønnere

Middelfart Kommune indbyder familier til at melde sig som grønne familier. Målet er at illustrere, hvordan mange familier kan gøre vand- og energiregningerne mindre.

Årets Grønne Familie

Middelfart Kommune søger fire familier til at deltage i en konkurrence om at blive Årets Grønne Familie.

De fire familier får en grundig gennemgang af hjemmet med en konsulent fra Trefor og derpå rådgivning til, hvordan de ved at ændre adfærd eller anskaffelse af tekniske udskiftninger kan spare på el, vand og varme.

Familierne får samtidig mulighed for indkøb af nyt udstyr for op til 5000 kr.

Til gengæld skal familierne føre energiregnskab og løbende beskrive, hvilke ændringer familien har gennemført og hvordan det har påvirket vand- og energiforbruget samt familiens hverdag.

Erfaringer til brug for andre

De fire familiers erfaringer vil efterfølgende blive lagt ud på projektets hjemmeside og blive brugt til artikler.

Den familie, der gennemfører de største vand- og energibesparelser bliver kåret til Årets Grønne Familie.

Projektet starter 1. september. Tilmeldingsfristen er 11. august.

Læs om tilmelding

Oversigt

    Oversigt