Fire fynboer blandt anholdte husbesættere i København

Blandt de unge, som blev anholdt i et besat hus i København, er fire fra Fyn. De blev anholdt sammen med 83 andre unge ved en fredelig politiaktion mandag.

Fire fynboer var blandt de anholdte, da politiet ryddede en besat fabriksbygning i København, mandag.

To var fra Svendborg, en fra Søndersø og en fra Nyborg, oplyser vicepolitiinspektør, Flemming Steen Munch, Københavns Politi.

Anholdelsen skete uden større dramatik end at de unge sang Pippi Langstrømpe-sangen, mens de blev ført ud af fabrikken, som de havde døbt Villa Villekulla.

Alle 87 anholdte er løsladt, men blev sigtet for overtrædelse af lovens paragraf om husfredskrænkelse. I førstegangstilfælde giver det normalt en bøde på 2000 kroner.

Langt de fleste er fra København og Frederiksberg. En enkelt er fra Jylland og altså fire fra Fyn.

62 anholdte er over 18 år, oplyser Københavns Politi.

Oversigt

    Oversigt