Fire gymnasiedrenge vinder virksomhedspris

Fire gymnasiedrenge har med deres nyopstartede virksomhed vundet en opfinderkonkurrence. De har nemlig opfundet "dropprotector", som forhindrer dropslanger i at knække sammen.

Opfindelsen skulle hjælpe syg kammerat

De fire drenge går til daglig på Tietgen Handelsgymnasium, hvor de også har startet deres virksomhed InnoStar.

Ideen til deres opfindelse fik de, da en af deres kammerater var indlagt på hospitalet. Her fandt de ud af, at der ofte er problemer, med at dropslangerne knækker sammen.

Derfor opfandt de en ring, der forhindrer slangen i at knække, og den har vakt begejstring blandt sygehuspersonalet. Torsdag vakte den også så stor begejstring hos dommerpanelet, at den lille virksomhed vandt fynsmesterskabet i Young Enterprise konkurrencen for unge virksomheder.  

Prisoverrækkelse med Grevinde Alexandra

Det er fonden Young Enterprise, der afholder opfinderkonkurrencen for virksomheder startet af unge.

Efter at have vundet fynsmesterskabet skal InnoStar, sammen med vinderne af andenpladsen, deltage i Danmarksmesterskabet d. 27 april i København.

Her vil vinderne få fint selskab, da det er grevinde Alexandra af Frederiksborg, som står for prisoverrækkelsen.

Oversigt

    Oversigt