I det fynske folks tjeneste

Fire knivrøverier opklaret

Fire af de otte røverier, som Odense har været plaget af i november, er nu opklaret. Tre unge mænd er tilsammen sigtet for de fire røverier.

Fyns Politi anser de to røverier i 7-Eleven i Vestergade d. 6. og 20. november og røveriet mod Dagli'Brugsen på Skovsbovænget d. 28. november for opklaret, fordi en 22-årig mand nu er mistænkt for de tre røverier. Det fortæller vicepolitikomissær Carsten Arentoft til Fyens.dk.

Mandag blev den 22-årige mand fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtfænglset frem til d. 19. december, oplyser vagthavende ved Fyns Politi til tv2fyn.dk tirsdag morgen.

Søndag tilstod en 20-årig mand en hjælpende rolle under røverierne.

- Han havde hjulpet ved at undersøge butikkerne minutterne inden røverierne, siger Carsten Arentoft til Fyens.dk

Også Kiwi-røveri opklaret

I sidste uge aflagde en 18-årig mand fuld tilståelse i forbindelse med et grundlovsforhør om røveriet mod Kiwi i Kirkendrup.

- Da manden ikke tidligere er straffet, var betingelserne for at fremstille ham i grundlovsforhør ikke til stede. Han blev derfor løsladt med henblik på en senere dom, oplyser Carsten Arentoft til Fyens.dk

Stadig fire uopklaret

Gennembruddet i fire røverierne efterlader stadig Fyns Politi med fire uopklarede røverier fra november.

Følg linket, "Efterlyser vidner til røverier", og se om du kan hjælpe politiet. Hvis du har oplysninger, som måske kan hjælpe Fyns Politi, kan du ringe på 114.

Ved du noget? Så send os et tip