Et år og fire måneder så ryger Shalik Bhattarai ud af landet

Min søn får et dårligt liv i Nepal: For meget arbejde ved siden af studiet koster nu endegyldigt kandidatuddannet nepaleser den danske opholdstilladelse.

Hans liv i Danmark er slut. Efter 10 år landet må Shalik Bhattarai fra Nepal konstatere, at det liv han har i Danmark sammen med sin hustru og barn er forbi. Det har Udlændingestyrelsen slået fast i et brev, som Shalik Bhattarai modtog i sin postkasse den 10. oktober.

Brevet indeholder et afslag på ønsket om permanent opholdstilladelse i Danmark

- Jeg er bange for, vi bliver nødt til at forlade landet, for der er ikke andre muligheder, siger Shalik Bhattarai.

Han skal dermed forlade landet senest 25. februar 2018.   

Hans primære bekymring nu er hans søns fremtid. Selv siger han, at han har prøvet et dårligt liv i Nepal, men det har sønnen ikke:

- Det bliver i hvert fald et dårligt liv for min søn. Jeg kan klare mig selv, det er jeg vant til.

Lov spænder ben

Loven siger, at udlændinge kun kan få permanent opholdstilladelse, hvis de lovligt har boet i Danmark seks år i streg.

Da Shalik Bhattarai i løbet sin kandidatuddannelse på SDU som cand.merc. tjente for mange penge ved siden af sit studie, blev hans opholdstilladelse inddraget af Styrelsen for international rekruttering og integration. På trods at hans arbejde, fik han alligevel gode karakterer under studiet.

Dermed kan han ikke længere opfylde kravet om seks års sammenhængende ophold i landet. Eneste mulighed for at undgår udvisning er nu at få fast arbejde.

Skal arbejde seks år for opholdstilladelse
Trods ihærdig jobsøgning er det endnu ikke lykkedes. Hvis det sker, skal han beholde jobbet i seks år, før han igen søge om permanent opholdstilladelse i Danmark.

- Jeg ved godt, jeg har lavet fejl. Men når de straffer en hele tiden, gør det ondt, siger han.

SHALIKS KAMP

 

Oversigt

    Oversigt