Fire mænd kørte ulovligt med godstog - og forsvandt!

Fyns Politi jagtede idag fire mænd, der rejste med et godstog på tværs af Fyn.

En kvinde i Langeskov spottede mændene, da toget kørte forbi og kontaktede politiet. Betjente standsede efterfølgende toget, men kunne ikke gennemsøge det ordentligt på grund af faren fra de strømførende køreledninger.

Toget kørte videre, men betjentene placerede sig på en bro henover skinnelegemet. Da toget kørte under broen fik politifolkene ovenfra øje på mændene, der sad i en kasse mellem to togvogne.

For ikke at blokere togtrafikken på Fyn blev toget ledt videre og ind på et vigespor ved Tommerup Stationsby - og her blev toget omhyggeligt gennemsøgt. Uden resultat.

De fire mænd er tilsyneladende sprunget af toget på strækningen mellem Marslev og Tommerup - og politiet har ingen spor efter dem

Oversigt

    Oversigt