I det fynske folks tjeneste

Fire mand i havsnød nord for Bogense

Det kunne være endt helt galt for en far og hans tre sønner, da de natten til søndag sejlede fra Nyborg mod Kolding. Familiens kutter tog vand ind, og Søværnet måtte tilkaldes. Arkivfoto.

Det kunne være endt helt galt for en far og hans tre sønner, da de natten til søndag sejlede fra Nyborg mod Kolding. Familiens kutter tog vand ind, og Søværnet måtte tilkaldes.

Den 40-årige far havde købt den 33 fods store fiskekutter lørdag eftermiddag, men det var altså ikke meget glæde de fik af deres nye skib.

- Dieselmotoren var gået i stå fordi skibet tog vand ind, så de drev rundt halvanden sømil nord for Bogense. Heldigvis nåede Søværnet frem, og fik en trods i kutteren, så den kunne trækkes i land, fortæller vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi.

Faderen og de tre drenge på 15, 16 og 18 år blev reddet sikkert i land, mens skibet nu er fortøjret i Bogense Havn.

Ved du noget? Så send os et tip