I det fynske folks tjeneste

Fire muligheder: Sådan kan Odenses letbanetog se ud

Odense skal vælge blandt disse fire muligheder Foto: Odense Letbane

Odense kan få samme letbanetog som London, Prag, München eller Stockholm. Afgørelsen sker inden sommer.

Inden sommerferien skal Odense Letbane beslutte sig for, hvilke letbanetog der skal køre i Odense. Fire internationale togfabrikanter er med i opløbet. Det drejer sig om spanske CAF, tyske Siemens, tjekkiske Skoda og tysk-schweiziske Stadler, meddeler Odense Letbane.

Alle fire togfabrikanter har erfaring med at bygge letbanetog, og deres vogne kører rundt i flere europæiske byer.

I juni 2016 kom leverandørerne med deres første bud på, hvilke letbanetog der skal køre i Odense, når letbanen åbner i 2020. De har også afgivet bud på, hvad det kommer til at koste.

Herunder kan du se billeder af letbanetogene og se, hvor de kører henne. 

Her er de fire bud: Siemens, CAF, Skoda og Stadler Foto: Odense Letbane

 

De fire muligheder

CAF
Produktionsland: Spanien
Letbanebyer: Budapest, Stockholm og Bilbao

Siemens
Produktionsland: Tyskland
Letbanebyer: München, Tel Aviv og Haag

Skoda
Produktionsland: Tjekkiet
Letbanebyer: Prag, Riga og Bratislava

Stadler
Produktionsland: Tyskland
Hovedsæde: Schweiz
Letbanebyer: Bergen, London og Aarhus

Kilde: Odense Letbane

 

Ved du noget? Så send os et tip