Fire nye fund: Gift i drikkevandet på Nordfyn

Pesticiden desphenyl-chloridazon er fundet på de private vandværker i Hasmark, Hårslev, Nordfyns og Tørresø.

De nordfynske vandværker er i gang med at undersøge drikkevandet for pesticiden desphenyl-chloridazon.

Og som 17 andre steder i det fynske viser analyserne også her, at sprøjtemidlet, der fra 1964-1996 i Danmark blev brugt som ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af roer, rødbeder og løg, er i drikkevandet i mængder, der ligger over det tilladte.

Det oplyser Nordfyns Kommune på sin hjemmeside.

Der er fundet overskridelser i vandet hos de private vandværker i Hasmark, Hårslev, Nordfyns og Tørresø Strand. 

De fundne overskridelser udgør ikke en sundhedsrisiko. Derfor er de pågældende vandværker fortsat i drift, og forbrugerne kan drikke vandet som normalt, skriver kommunen.

De berørte vandværker arbejder dog på at finde løsninger på problemet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt