Fire personer kæntrede i båd

To mænd og to børn kæntrede lørdag, da de var sejlet ud i søen ved Vejrup Skov i Langeskov.

Klokken 17.56 kæntrede to mænd på 56 og 47 år sammen med to børn på syv og ni år.

- Alle fire røg i vandet, og en af de voksne var bevidstløs, men det lykkedes at få liv i ham igen, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

De to mænd blev kørt på skadestuen, mens de to børn - en pige og en dreng slap uden skader fra ulykken.

Fyns Politi ved endnu ikke, hvorfor båden kæntrede.

Oversigt

    Oversigt