Fire rumænere knaldet for indbrud

Fyns Politi har anholdt fire rumænere, der er sigtet for indbrud i en villa.

Indbruddet blev anmeldt af beboeren selv på Koppenbjergvej i Glamsbjerg.

- Vi får anmeldelsen klokken 8.22 af en mand, der er blevet opmærksom på tre mænd, der løber gennem hans have. De forsvinder ud til en ventende bil og kører fra stedet, siger vagtchef Thomas Bentsen.

Kort efter opdager manden, at hans hund render rundt udenfor, uden han har lukket den ud, og han opdager efterfølgende, at der har været indbrud i hans hjem.

Fire rumænere anholdt

En patruljevogn bliver sendt til området, og kort efter anholder politiet, på anmelders signalement af mændene, en tysk indregistreret bil med fire mænd i.

- Der er tale om fire rumænere, og i bilen finder vi en række ting, vi mener er tyvekoster. Vi er i gang med at behandle sagen nu, for at se om de skal fremstilles i grundlovsforhør, siger Thomas Bentsen.

Oversigt

    Oversigt