I det fynske folks tjeneste

Fire ugers fængsel for pædagog-tæv

Den 15-årige dreng, der tidligere onsdag slog et vidne i retten i odense, har fået fire ugers varetægtsfængsel for vold.

Den 15-årige dreng, der onsdag var i retten for trusler og vold mod en pædagog, slog pædagogen efter vedkommendes vidneforklaring i retten. En dum ide, der gave drengen fire uger i skyggen.

En 15-årig dreng fra Bogense opnåede at være i retten i Odense hele to gange på en dag.

Han var i retten i en sag om vold og trusler mod en pædagog på den institution, hvor drengen bor. Drengen blev vist ud af retten under sin sag, hvor også pædagogen var indkaldt til at afgive vidneforklaring.

Da pædagogen efter sin vidneforklaring ville forlade retten, slog den 15-årige pædagogen i ansigtet med knytnæve, hvilket resulterede i drengens andet retsmøde.

Denne gang var det lidt mere alvorligt, nemlig et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Anklagemyndigheden fik medhold, og den 15-årige dreng kan se frem til fire ugers varetægt i surrogat.

Ved du noget? Så send os et tip