Fire unge biltyve flygtede fra politiet

Torsdag forsøgte fire unge at flygte fra politiet efter en biljagt i et stjålet køretøj.

Kort før klokken fem torsdag eftermiddag får en patrulje fra Fyns Politi øje på en grå Ford Escort, der er stjålet. I bilen sidder fire unge fra Svendborg-området.

Politiet sætter efter bilen, og efter en kort jagt kører de unge af vejbanen, hopper ud af bilen og forsøger at løbe fra politiet. De giver dog hurtigt op og bliver alle anholdt. 

Fyns Politi var fredag morgen stadig igang med at afhøre de to mænd, der sad i bilen. Føreren, en 25-årig ung mand uden kørekort, er kendt af politiet for lignende sager.
Den anden mand er 30 år og fra Millinge, og også han er kendt af politiet. Politiet fortsætter afhøringen indtil det er fastlagt, hvem af de to mænd der stod bag tyveriet af den grå Ford Escort.

De to andre biltyve er unge kvinder på 15 og 19 år. De er begge fra Svendborg, og blev efter afhøring løsladt af politiet med en sigtelse for biltyveriet i bagagen.

Oversigt

    Oversigt