I det fynske folks tjeneste

Fire vil være biskop

02:22
01:33
03:39
01:07
04:24

Kontorchef Asger Gewecke fra Fyens Stift gennemgår den sidste stillerliste

1 af 6

Fredag klokken 12 var sidste frist for at opstille til den ledige stilling som biskop på Fyn. Tre kvinder og en mand skal nu kæmpe om at blive Fyns næste biskop.

Eva Tøjner Götke fra Odense, Kirsten Jørgensen fra Kerteminde, Tine Lindhardt fra Odense og Peter Lind fra Middefart er de fire officielle kandidater til at afløse Kresten Drejergaard.

Fredag afleverede Eva Tøjner Götke som den sidste sin stillerliste, og klokken 12 fredag udløb fristen for opstilling.

Identiske holdninger

De fire kandidater er stort enige om deres holdninger til kirken, viser TV 2/FYNs interviews med de fire kandidater.

Alle fire ønsker at bevare den nuværende gudstjeneste, men også at gøre gudstjenesterne mere tidssvarende.

Alle fire er også imod kirkelukninger. De tre kvindelige kandidater afviser at det bliver nødvendligt, mens Peter Lind ikke vil udelukke at økonomiske hensyn kan tvinge Fyens Stifts til kirkelukninger.

Kun i spørgsmålet om vielelser af homoseksuelle er der en smule forskellige holdninger. De tre kvinder støtter det nye ritual, mens Peter Lind er imod. Han understreger dog, at han vil rette sig efter den nye praksis som Folketinget har vedtaget.

Indsættes 4. november

Stillingen som biskop er den øverste myndighed i Fyens stift i gejstlige spørgsmål, og opgaverne er blandt andet at ansætte nye præster, afholde ordination og føre tilsyn med, hvordan stiftets præster varetager prædikeembedet, sjælesorgen og forvalter sakrementerne.

Fredag skal valgbestyrelsen i Fyens Stift gennemgå stillerlisterne, og selve valget finder sted fra 7-28. august. Hvis én af kandidaterne opnår over 50 procent af stemmerne er valget afgjort. Hvis ingen opnår halvdelen af stemmerne skal der være omvalg mellem de to kandidater, der har opnået flest stemmer.

De stemmeberettigede er 1400 menighedsråds-medlemmer og valgmenighedsbestyrelser.

Den ny biskop for Fyens Stift bliver indsat 4. november, og afløser Kresten Drejergaard, der har besat stillingen siden 1995.

Ved du noget? Så send os et tip