Firmaidrætsfestival i Odense i 2010

Odense slog København på målstregen og bliver vært for firmaidrætsfestival i 2010.

Det betyder, at mange tusind firmaidrætsudøvere den sommer vil valfarte til Fyn for at deltage i festivalen, som Odense Kommune, Sport Event Fyn og Firmasports Klubbernes Sammenslutning i fællesskab har ansøgt om i konkurrence med København og Fredericia. Det skriver Ritzau. 
 
Odense bliver den tredje danske by, der skal prøve kræfter med festivalen. Den har tidligere været afholdt i Kolding og Aalborg med cirka 5000 dystende deltagere i en lang række klassiske idrætsgrene samt mellem 8000-10.000 af byens borgere, der i løbet af festivalen prøver kræfter et væld af idræts- og motionsaktiviteter.

Denne gang skal Nordic Company Sport Games - der er et nordisk mesterskab - afvikles samtidig med Firmaidrætsfestivalen i 2010, så festivalen vil også få deltagelse af firmaidrætsfolk fra Norge, Sverige og Finland.

Oversigt

    Oversigt