Fisker forulykket ved Storebæltsbroen

En erhvervsfisker fra Kerteminde blev lørdag morgen reddet i land ved landanlægget til Storebæltsbroen ved Nyborg.

Den 73-årige erhvervsfisker fra Kerteminde fik lørdag morgen motorstop ud for Knudshoved ved Nyborg. Båden drev ind mod stensætningen ved Storebæltsbroen og kæntrede.

Vidner, der stod ved kysten og fiskede efter hornfisk, slog alarm klokken 7.44.

Inden Beredskabet fra Nyborg nåede frem, lykkedes det vidner at få fat i den kæntrede fisker og de fik ham hjulpet i land.

Udover forskrækkelsen kom fiskerne ikke noget til ved ulykken.

Oversigt

    Oversigt