Fiskeri ved Langeland begrænses

To ministre er kaldt i samråd om begrænsning for fiskeri ved Langeland.

Torsdag er fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter kaldt i åbent samråd hos Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Det er Venstres folketingsmedlem Erling Bonnesen, der har indkaldt til samrådet.

- Jeg indkaldt til samrådet, fordi regeringen vil lukke en af de bedste fiskepladser ved Bagenkop på Sydlangeland, og det vil være et hårdt slag for de lokale fiskere, siger Erling Bonnesen.

Han ønsker at få svar på, hvilke konsekvenser lukningen for fiskeri med bundslæbende redskaber i området sydøst for Langeland vil få. Hvad vil det betyde for Langeland og især Bagenkop i forhold til arbejdspladser, erhvervslivet og lokalsamfundet.

- Jeg vil umiddelbart skønne, at der er 12-14 fiskekuttere i Bagenkop,

og de lander en stor del af deres fangst ved den lokale fiskeforarbejdning i Bagenkop, hvor der også er arbejdspladser på spil, når regeringen lukker en vigtig fiskeplads, siger Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen også gerne vide, hvorfor beslutningen er begrundet i at stenrevene skal beskyttes, når man kan se på undervandsvideoer, at der stort set kun er sandbund i området.

Ministrene skal også svare på, om de vil tage sagen op i regeringen for at få genåbnet fangstpladsen.

Oversigt

    Oversigt