I det fynske folks tjeneste

Fede ål sat fri: 11 ulovlige åleruser fundet i Storebælt

Natten til søndag afslørede fiskerikontrolskibet "Havternen" 11 ulovlige åleruser i Storebælt. Alle var de fulde af fede ål, der blev sat fri igen.

00:22

Fiskerikontrollen rykkede ud efter flere tip om, at der forskellige steder langs kysterne i Storebælt var udsat store ruser i strid med loven. 

- Det er højsæson for ålenes vandring på op mod 7.000 kilometer mod Sargassohavet, og netop nu er der særlig mange ål, fordi det er nymåne, siger Bjarne Baagø Beck, der er skibsfører på fiskerikontrollens skib Havternen.

Skibsføreren vil ikke afsløre, hvor i Storebælt de ulovlige ruser blev fundet, da det vil kunne rette mistanke mod bestemte mennesker, og det er ikke Fiskerikontrollens opgave. 

Læs også Fynsk fiskeri sejler mod afgrunden

- Vi tror ikke på, at det er erhvervsfiskere, der udsætter disse store ruser, men vi ved det ikke, siger Bjarne Baagø Beck.

Ruserne sættes enten direkte fra kysten, eller ved at man sejler ud med et anker, som så kan benyttes til at trække rusen ud i en ønsket position. Der er tale om store ruser med lange arme til at lede ålene ind i selve rusen. 

Fiskerikontrollen tror, at de ulovlige ruser bliver sat ud sidst på dagen, og bjærges igen tidligt om morgenen, når det atter bliver lyst. 

Det er også lovligt at fiske med åleruse i Storebælt, men de er mindre end de konfiskerede, og så er de mærket med navn. Ingen af de 11 ulovlige ruser var markeret med navn.

Om synderne bliver fundet er langt fra sikkert. 

- Vi har markeret findestederne og afleverer nu en rapport til politiet. Men det er ikke vores opgave at efterforske og finde gerningsmændene, siger skipperen fra Havternen.

01:50

- Vi tror ikke på, at det er erhvervsfiskere, der udsætter disse store ruser, men vi ved det ikke, siger Bjarne Baagø Beck, skibsfører på fiskerikontrollens skib Havternen.

Luk video

 

Læs også Kontrol afslører masser af piratfiskeri