I det fynske folks tjeneste

Fisketyve slog til i Kerteminde

Fisketyve slog i nat  til mod Kertemindes eneste fjordfisker, Hans Boesen, ved Lillestranden i Kerteminde Fjord. Et hyttefad med op mod 120 kg levende ål blev næsten tømt. Ålene repræsenterer en værdi på omkring en halv snes tusinde kroner.

-

Fisketyve slog i nat til mod Kertemindes eneste fjordfisker.

Da fisker Hans Boesen i morges kom til fiskepladsen ved Lillestranden opdagede han, at et hyttefad med op mod 120 kilo levende ål var næsten tømt.

Ålene repræsenterer en værdi på omkring en halv snes tusinde kroner. Derudover er der stjålet et mindre parti fladfisk og stenbidere.

Fisker Hans Boesen fortæller til TV2 Fyn, at alle de stjålne ål var beregnet til rygning og ikke egner sig til stegning.

Det er ikke første gang, der stjæles fisk fra Kertemindes fiskere. Det hænder ifølge Hans Boesen jævnligt, at folk tager for sig i fiskernes hyttefade i stedet for at handle i fiskeforretningerne.

Politiet i Nyborg på telefon 65311448 er interesseret i oplysninger, der kan medvirke til at opklare sagen.

Ved du noget? Så send os et tip