I det fynske folks tjeneste

"Fisketyven" atter på spil

En berygtet og hærdet indbrudstyv er atter på spil på Fyn. Den såkaldte "fisketyv" er for tiden prøveløsladt, og er mistænkt for at stå bag 50-60 nye indbrud på Fyn.

Manden er mistænkt for 50 indbrud

En berygtet og hærdet indbrudstyv er atter på spil på Fyn. Den såkaldte "fisketyv" er for tiden prøveløsladt, og er mistænkt for at stå bag 50-60 nye indbrud på Fyn.

Den 32-årige fynbo er de senere år vandret ind og ud af fængslerne. Han har flere domme for indbrud og tyveri. På Fyn hærgede han sommerhusområderne for et par år siden, hvor han menes at stå bag flere hundrede indbrud.

Kort før jul blev han endnu engang prøveløsladt og blev tilknyttet et projekt i Faxe Ladeplads på Sjælland. Men 12. februar forlod han projektet, og menes nu at strejfe rundt på Fyn og igen lave indbrud.

Manden bliver kaldt "fisketyven", fordi han går rundt langs kysterne og fisker, og overnattet på strande og buskadser. For at overleve laver han tyverier og indbrud på campingpladser og i sommerhusområder. Politiet betegner "fisketyven", som en enspænder der ikke gør nogen fortræd, bortset fra at han ødelægger og stjæler folks ting.

De seneste uger har Svendborg og Assens Politi fået anmeldelser på omkring 50-60 indbrud, som "fisketyven" mistænkes at stå bag.

Svendborg Politi har valgt at udsende et billede og en efterlysning af den 32-årige mand for at stoppe hans indbrudsserie på Sydfyn. Politiet håber, at mennesker i sommerhusområder vil holde øje med "fisketyven", og straks give politiet besked, hvis han bliver observeret.

"Fisketyven" er 175 cm høj, almindelig af bygning. Han har skulderlangt kommunefarvet hår og har måske overskæg.

Henvendelse til Svendborg Politi på 62 21 14 48

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.